Godt udnyttet rækkehus med stor carport og udhus. Huset er opført i 2006 og er stadig pænt og moderne i sit udtryk. Huset har en dejlig vestvendt have med en stor terrasse, hvorfra solen kan nydes til den går ned.
Huset indeholder: Fra carporten kommer man ind i en stor luftig entre, med god skabsplads. Stort badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler og gode skabe. Kontor/børneværelse med indbygget garderobeskab. Dejligt, lyst køkken med masser af bordplads og alt i hvidevarer. Køkkenet er i åben forbindelse med stuen. Her er plads til spisebord og hygge hjørne. Fra stuen er der udgang til den vestvendte terrasse og haven. I carporten er der også et udhus.
Området: Uvelse er en mindre landsby omgivet af marker og med busforbindelser til Hillerød/Slangerup. Dejligt lokalsamfund - godt sammenhold! Der er et godt udbygget stisystem til daginstitutioner, skole, sportshal med masser af aktiviteter.