Indbydende, moderne og familievenlig murermestervilla med skøn have
I et attraktivt villakvarter blot 1,5 kilometer fra centrum af Roskilde finder I denne udsøgte murermestervilla, som står klar til at modtage jer med åbne arme. Her får I både en veldisponeret planløsning med fokus på praktik og æstetik, en lys og brugbar kælder samt et skønt haveareal, der alle med sikkerhed vil kunne imødekomme hverdagen hos både børnefamilien og det pladskrævende par.
Villaen råder over 132 kvadratmeter, hvortil kælderen bidrager med yderligere 72 bonuskvadratmeter. I får en god fordeling mellem samvær og privatliv, hvor stueetagen rummer de fælles leverum i form af et køkken, som er i åben forbindelse til de to stuer. Her skal I særligt bemærke det flotte sildebensparket, som snor sig langs etagens rum, hvortil det eksklusive snedkerkøkken sørger for, at madlavningen kan foretages i gedigne og smukke rammer. Førstesalen byder hertil på et stort og moderne badeværelse med separat bruseniche samt to rummelige værelser. Det ene af værelserne kommer med indbyggede skabe, som er tilpasset boligens arkitektur, og her er lofterne ligeledes ført mod kip, således at der skabes en behagelig rumfornemmelse. Nederst venter den lyse kælder, som rummer endnu et badeværelse, et praktisk vaskerum samt tre disponible rum i flot stand.
I får her en sjældent udbudt og skøn murermestervilla, som er opført i 1936 efter alle kunstens regler. Her hviler det halvvalmede tegltag på en gedigen rød murstensfacade med både gesims og hvidrammede dannebrogsvinduer. Fra boligens ene side ses indkørslen op til carporten, hvortil bagsiden åbner op for et hyggeligt udeareal med en høj fliseterrasse og vedligeholdelsesvenligt græs.
Beliggenheden tiltaler især børnefamilien, for her har I gåafstand til alt, I har brug for i hverdagen. Inden for en radius af én kilometer har I både indkøb, skole og institution, samtidig med at centrum af Roskilde ligger blot 2,5 kilometer herfra, og her venter både butikker, spisesteder og stationen, hvorfra I kan tage toget i retning mod både Ringsted og København.