Kastaniealle 20, 3600 Frederikssund

Skøn familievilla centralt i Frederikssund med kig til den gamle bro.

Kunne det friste med en villa i et roligt kvarter centralt i byen? Med køkken-alrum og to stuer til familiehygge? Gode værelser til både store og små? Og en sydvestvendt terrasse til det bedste udeliv? Hvis I tænker “Ja tak”, så ta’ med os til det fine røde hus på Kastaniealle 20 i Frederikssund.

Boligen er bygget i 1960, men de i alt 183 kvadratmeter egner sig hver og en perfekt til familielivet anno 2024. I kan se frem til fire værelser og nogle virkelig gode fællesrum, og allerede fra I træder ind i entréen, kan I spotte jeres nye, lune base for brætspilsaftener og søndage på langs, for her byder en decideret pejsestue sig til! Den knitrende ild bliver trækplastret for hyggelige vinterstunder i familiens lag, og pejsen står perfekt placeret i midten af den kombinerede stue og spisestue, så varmen fordeles ligeligt mellem aftensmaden og sofahyggen.

Direkte fra spisestuen er der adgang til køkken-alrum, som står lyst og velholdt, og fra køkkenet, såvel som fra spisestuen, kan I træde ind i fordelingsgangen, som leder jer mod alle husets værelser, bl.a. soveværelse med walk-in closet, et bryggers samt to badeværelser, hvoraf det ene er med kar. Der er smæk på charmen i villaen, og jeres fødder vil her betræde de smukkeste parketgulve, ligesom huset er dejligt oplyst gennem tidstypiske, brede vinduer. En rummelig kælder får I også, og den kan bruges lige efter behov – I kan for eksempel installere legerum til børnene eller bygge en slyngelstue med billardbord. 

Direkte fra husets carport kan I træde tørskoede ind i huset, og hvis I har flere biler, råder huset ligeledes over en garage. Med til huset hører også en skøn have, som blandt mange gode kvaliteter særligt kan bryste sig af sin store sydvestvendte fliseterrasse. Resten af grunden udgøres af en nem plæne og grønne buske, og I får hjemme på en vej, som ligger i et ældre, hyggeligt villakvarter meget tæt på alle Frederikssunds gode tilbud.##

Både folkeskole, SFO og børnehave findes i gåafstand fra boligen, og har I teenagere i familien, kan byens gymnasium nås efter blot otte minutter på cykel. Til weekendaktiviteter og gode løberuter kan vi anbefale det nærliggende naturskønne fritidsområde, Sillebro Ådal, hvor I kan tage på grønne ture rundt om søbredden året rundt, og Frederikssunds midtby finder I under en kilometer fra jeres nye hoveddør. Her finder I selvfølgelig alt til hverdagen af både supermarkeder og butikker, men skal I videre ud at opleve det danske land, for eksempel med S-togsruten direkte til Københavns Hovedbanegård, ligger byens station blot 500 meter fra adressen og nås på ingen tid til fods.

Kort sagt: Her finder I et hjem med plads til lun og stemningsfuld familiehygge året rundt, ligesom I kommer til at bo tæt på byens muligheder og med skøn natur lige om hjørnet. Det fine røde hus på Kastaniealle 20 venter på jer. Vil I med på en fremvisning og mærke stemningen selv??